lørdag den 5. april 2014

Strikkede bukser

Endnu et strikkeprojekt er færdigt - denne gang var det bukser til Morgan der var på pindene.
Han havde i vinters nogle lækre selebukser i strikket uld som jeg syntes var SÅ lækre til ham, så jeg måtte selv i gang.
Det blev dog ikke til selebukser, da jeg skønner at det nu alligevel blev lidt for voldsomt, så det blev bare til almindelige bukser.
Jeg har ikke fulgt en opskrift som sådan, men har luret lidt på en opskrift fra Sys fredens til at lave kile i skridtet.
Jeg lavede dem med vilje ekstra lange så der kunne laves et ombuk, så kan han uden problemer også passe dem til vinter. De er syet fast med få sting så de er lette at få op igen som han vokser.
I taljen lavede jeg også så lang en rib, at der var til en ombuk så jeg kunne sy en god bred elastik i.

De er strikket i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk, det er virkeligt lækkert garn og så er det oven i købet en rigtig fornuftig pris. Til dette par bukser har jeg brugt ca. 175 g, så der er masser af garn tilbage af den 500 g cone jeg købte, ikke dårligt.





De sidder rigtig fint på ham  - gid jeg havde tålmodighed til at strikke et par til mig selv, for så havde jeg gjort det :-)





2 kommentarer:

  1. De er virkelig lækre! :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Emilie! Ja, de blev ret lækre :-)

      Slet