lørdag den 29. marts 2014

Mine første Chris bukser

Chris bukserne fra Stof2000 må snart være det mest gennemprøvede mønster i blogland, hold nu op jeg har set mange versioner at de smarte bukser.
Det er et stykke tid siden jeg fik købt mønstret. Nu fik jeg endelig taget det i brug og syet et par bukser til Morgan.
Hmmmm.... altså....
Jeg syede bukserne i den model med lommer i siden, i helt almindelig sort isoli fra Stof og stil. De er meget nemme at sy og er et forholdsvis hurtigt projekt. Jeg valgte at sy pyntesting med grå tråd for bare at skabe lidt liv. Så langt så godt...




Buskerne blev rigtig fine, men de egner sig altså ikke fantastisk til en lille dreng med ble på. Øv øv øv... det ligner jeg ikke har skriftet ble den sidste uge med den popo han får i de bukser. Jeg ved godt det er en del af looket, men der skal altså nogle længere stænger til at kunne bære det.
Men nu er det hele jo ikke ren skidt, de må være utrolig behagelige at have på, så om ikke andet har han da fået et par dejlige varme hjemmebukser.

Jeg skal helt sikkert prøve at sy nogle til ham igen på et tidspunkt når han bliver lidt større.



1 kommentar:

  1. Hvilken størrelse har du ca. lavet bukserne i og hvor meget mindre har du lavet dem i forhold til original mønstret?

    SvarSlet