søndag den 26. januar 2014

Til kamp mod kulden

Jeg købte en Basson sovepose til Morgan da han var helt lille og jeg har egentlig altid været godt tilfreds med mit køb... indtil det nu for alvor er koldt!
Jeg syntes ikke dynen der følger med virker varm nok, så der er altid blevet suppleret op med tæpper.
... og det er jo ikke helt optimalt.

Derfor har jeg været lidt kreativ. Vi skiftede for nogle år siden over til ekstra lange dyner, og har derfor haft nogle ualmindelige lækre gåseduns dyner liggende som ikke blev brugt til noget som helst - perfekt til formålet!

Jeg tog dynen ud af Basson posen, lagde den på mønsterpapir og tegnede et mønster op, husk at tegne hvor hullerne til barnevognsselen skal være.
Mønstret blev klippet ud og derefter lagt på dynen hvor jeg tegnede mønstret op med en touch.
Nu kommer der en vigtigt detajle: Sy dynen op FØR du klipper!
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at nogen kunne finde på andet, men ligesom der står i brochuren til en microbølgeovn at du ikke må give din kat en tur deri, så tænker jeg at det i så fald ikke er min skyld hvis der er nogen der ender med gåsedun i hele hytten.

Anyways... når så du har syet efter stregerne skal der klippes. Det sviner stadig meget, men er dog til at håndteret. Klip så tæt på stregen som muligt.
For at lukke alt dun inde, har jeg afsluttet med blåt skråbånd. I min pose binder man dynen fast på indersiden, så derfor har jeg tilføjet stropper af sammensyet skråbånd hvor det var nødvendigt.





Hullerne til selen syes som knaphuller og klippes på efterfølgende.

Nu har Morgan en dejlig varm sovepose uden at jeg skal tænke på ekstra tæpper og med det lammeskind der ligger nederst i barnevognen er jeg sikker på at få en varm dreng ind, selv i denne stride kulde.




2 kommentarer:

  1. Den ser super lækker ud! Jeg kunne godt få lyst til at lave en selv engang til et evt kommende barn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå! Jeg gad godt lave en til mig selv ;-)

      Slet