lørdag den 10. august 2013

Body til Morgan..

I morges blev jeg færdig med  endnu en body til Morgan, jeg skriver i flertal, da jeg har fået syet to andre mens jeg holdt "blog-pause"
Der var stille i huset i morges, manden min sov efter at have tilbragt natten som hjælper på Dannmarks smukkeste festival, Morgan var kommet for tidligt op og sov derfor formiddagslur... hvad med mor? Hun gik i kælderen og nød stilheden og regnens silen...

Det blev til en kortærmet body, stoffet er fra Stof2000 og er top nuttet med uglerne

 
Den næste er også syet af stof fra Stof2000. Syntes det er så fint med en kontrast i ribben, her har jeg valgt en lime grøn til de fine blå nuancer. 

 
Min lille fluefanger....

 
Den sidste er syet af stof fra Stof og Stil og den emmer helt sikkert af retro stemning. 
 
 
 Den fik også positive kommentarer da han havde den på i Ree park - hvor den selvfølgelig var selvskrevet til lejligheden

Mht. til mønster, så laver jeg selv mine mønstre ud fra nogle bodyer han passer godt på tidspunket. Jeg har tidlige brugt Fru Flittigs vejledning, (løvebodyen) men er gået over til at bruge den fra Frk. TURKIS (ugle og hval bodyerne) da jeg syntes måden ribben syes fast på, giver et flottere finish og så er der også en større åbning ved halsen når den er knappet op.





Jeg elsker at sy de her bodyer, når først man har luret hvordan man gør, går det som en leg :-)

søndag den 4. august 2013

Jersey kjole til mig...

Det er lææænge siden jeg har syet noget til mig selv og de gange jeg har vovet mig ud i det, har jeg som regel endt med at smide det ud da jeg bare aldrig bliver tilfreds... men denne gang tror jeg at jeg kom i mål!

Jeg har syet en kjole i det lækreste jersey fra Malika og Rosa, jeg havde længe haft kig på printet så da det kom på bud slog jeg endelig til (pssst - der er stadig 20% på printet)

Jeg havde ikke noget mønster at gå ud fra, så lavede selv et mønster til overdelen ud fra en H&M T-shirt som sidder godt på mig og så blev mavestykket og den nederste del lavet på slump - og det gik jo fint :-)



 

Den er sååå dejlig at have på og jeg skal helt sikkert lave flere... dog må næste mål være at fylde den knap så meget ud ;-)