lørdag den 30. marts 2013

Så blev han færdig

Min skurk er kommet til verden. Han har nu været her en lille uges tid, men skulle lige se ham an.

Sådan er det jo når man er perfektionistisk anlagt, man kan altid blive ved med at lave om og forbedre. Nogen gange gør det næsten mere skade end gavn, så nu er han som han er og jeg syntes han er blevet helt fin.



Jeg har jo været så heldige, at tre søde hæklende kvinder har meldt sig som test hæklere, så må vi se om de ender ud med en ligende resultat

fredag den 29. marts 2013

Lidt mere påske

I dag var der inviteret til påskebrunch og kaffe af mine forældre - og det kræver jo en værtindegave.
Jeg googlede lidt og fandet frem til disse små søde fugle:
 



Jeg syntes jo slet ikke de er til at stå for, så sådan nogen måtte det blive - og det blev det:



Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, syntes det var svært at få dem pæne i toppen og helt symetriske i formen, men min kæreste og jeg blev enige om at de var nuttede som de var, lidt skæve og med småfejl - måske lidt lige som mig? ;-)
Nu bor de i hvert fald hjemme hos mine forældre og mon ikke de får lov at komme frem og pynte igen næste påske

tirsdag den 26. marts 2013

Påskepynt? Okay så...

Det vrimler frem med lækkert påskepynt i blogland, specielt det lækre hjemmelavede af slagsen. Man kan jo næsten ikke undgå at blive inspireret!
Jeg har faktisk aldrig pyntet op til påske, det har aldrig sagt mig noget, men efter vi har fået Morgan har jeg en helt anden lyst til at fejre højtiderne.

Jeg fandt nogle kogler i vores have og kom straks til at tænke på de små nisser man laver på dem - hvorfor ikke kyllinger i stedet?

Sådan blev det:



Vinger, næb og fødder er klippet i filt og så et par øjne fra hulmaskinen.
Hurtigt, nemt og så ser de da lidt sjove ud :-)

torsdag den 21. marts 2013

Søger test hæklere

Uha, jeg har gang i ting og sager!

Jeg har simpelthen besluttet mig for, at få fældet alle de ideer jeg har til hæklet legetøj ned på papir, så andre også kan få glæde af dem. Optimistisk - ja, realistisk..... - ja? Det tror jeg!

Den første kom godt på vej i går, da lille Morgan sov en stor del af dagen med 39,5 i feber, stakkels lille mand. Puha han var sløj. Han har stadig feber i dag, men vi holder den heldigvis lige under de 39, så det går den rigtige vej.



MEN - en ting er at jeg kan hækle efter det jeg har fældet ned, en anden ting er om andre kan? :-)
Derfor søger jeg 2-3 søde hæklende kvinder (mænd har selvfølgelig også samme mulighed, sådan skal det heller ikke være) der kunne tænke sig at prøve mine opskrifter af.
Jeg kan ikke tilbyde noget for det, andet end min taknemmelighed og opskriften til privat forbrug (det er selvfølgelig klart, at opskriften ikke må sælges, ej heller produktet)

Nogen der kunne have lyst?  Jeg kunne godt tænke mig nogen der er øvet, men også nogen med knap så meget erfaring, så jeg får prøvet opskriften af i begge ender af erfaringsskalaen.

Jeg har brug for, at i giver mig feed back på fejl i opskriften, når jeg gør mig uforståelig og om tingene bare ikke dur, eller om de gør.
Jeg vil også gerne se et billede af det færdige produkt, så jeg kan vurdere hvordan det endte ud, i forhold til hvad jeg selv får ud af opskriften.

Det er klart at du kun "binder" dig til denne ene opskrift, men skulle du få lyst til at springe på flere når de kommer, er det bare dejligt

Hvis du kunne have lyst, så læg en kommentar hvor du kort beskriver din hæklerfaring, en e-mail adresse og så hører du fra mig hvis det bliver dig.

lørdag den 16. marts 2013

Endnu et par bukser

Er blev ret vild med at sy bukser til Morgan, det er et overskueligt projekt som kan klares i løbet af to gode middagslure ;-)

Denne gang har jeg shoppet stof i Stof og Stil, er vild med de små paddehatte og den lyse blå står godt til en lille dreng med blond hår og blå øjne (men måske ikke helt til en dreng der kravler i et hus hvor der altså ikke bliver støvsuget hver dag)
De er også denne gang foret - og så med genbrug. Har klippet et gammelt gråt dynebetræk op og brugt som foer, jeg er overbevist om at der ikke findes noget blødere bomuld end sengetøj der er vasket utallige gange

 




Jeg har også haft gang i et stk. spisesmæk


... også i en sart blå farve. Det er et gammelt håndklæde jeg har klippet op og så er den monteret med vådlagen bagpå.

Beklager de ualmindeligt kedelige billeder, men lys er en mangelvare i dag :-)

Følg mig på Bloglovin

Som det nok er gået op for de fleste nu - så lukker Google Reader d. 1. juli.
Først gik jeg en smule i panik, men da det gik op for mig hvor nemt det heldigvis var at overføre alle de blogs jeg følger til Bloglovin fik jeg ro på igen.

Du åbner bare linket til Bloglovin og så er der hjælp at hente :-)

Er du ikke allerede fast læser, men har lyst til at følge mig på bloglovin kan du følge mig ved at klikke på ikonet her eller i min sidebar

Follow on Bloglovin
 
 

fredag den 15. marts 2013

En ny hverdag

Min barsel er enden nær og jeg er bare slet slet ikke klar til at slippe min lille dreng, han er jo bare stadig en baby :-/ -ik´?
Jeg er ved at være træt af at høre på folks "det skal nok gå" for det ved jeg godt det skal, men det gør det ikke nemmere for mig at skulle slippe mit barn! Nu har han været ved min side i 19 mdr hvis man tæller graviditeten med og så skal jeg pludselig være væk fra ham en hel dag! - 5 dage i træk!

Det er da helt forkert... det positive er at han helt sikkert er klar til nye udfordringer og jeg glæder mig til at se ham folde sig ud blandt de andre børn, danne venskaber og blive mere selvstændig, ingen tvivl om det.
Det er mig der ikke er klar... jeg er et menneske der trives med kontrol, og den må jeg lære at leve med ikke længere at besidde. (og hvornår har man i det hele taget fuld kontrol når man har børn?)

Jeg vil nyde den sidste tid med ham, forsøge at bremse min angstligende tilstand over at give slip og glædes over en stille og rolig indkøring i en helt fantastik dagpleje som helt sikkert gør det hele lige en smule nemmere :-)

Vores lille dreng er i dag 10 mdr:


... og sikke han udvikler sig! Syntes kun det er uger siden han lige havde lært at møve sig rundt, men nu kravler han med imponerende fart over det hele, rejser sig op og står hvor han nu kan nå.

Ak ja, tiden flyver....

fredag den 1. marts 2013

Jeg er stolt...

... for det må man gerne være ik'?

Jeg har syet mit første par bukser med indvendige lommer og foer - det er måske ikke den store videnskab, men for en selvlært syerske som jeg, er jeg altså stolt. Jeg kunne ikke have gjort det uden Annas udførlige DIY!

Syntes det er blevet så fint og ser jo helt professionelt ud.


De er måske blevet en smugle spraglet grundet alle de små stjerner, men syntes godt det kan gå med en helt enkel body til og det at jeg har lavet indersiden af lommerne ensfarvet, er også med til at tone det lidt ned.
Nu de er færdige kunne jeg godt have ønsket et par ensfarvede sorte lommer bag på, men det må blive næste gang...




Jeg skal helt sikkert have købt noget mere stof så skufferne kan blive fyldt godt op med bukser :-)