lørdag den 7. september 2013

Holder mig beskæftiget

I dag startede jeg på min diæt, min nye livsstil (hvis altså jeg kan hænge i)
Jeg har med stor interesse fulgt med i den nye populære diæt 2:5, som kort fortalt handler om at man to dage om ugen lever i let faste og de andre dage spiser normalt.
Let faste vil sige 500 kalorier fordelt på maks 2 måltider.
Jeg har kun læst godt om diæten og da jeg kun kan se pludser ud over den rumlende mave, så er jeg klar på at give den en chance.

I dag var første fastedag, det blev besluttet i går da jeg endnu engang kunne krybe under dynen med alt for stort et sukkerindtag - for det er om noget min svaghed og helt sikkert synderen i at jeg endnu ikke har kunnet tabe de 5 kilo jeg længe har drømt om.
En dårlig cirkel jeg forgæves har forsøgt at bryde da jeg altså går helt i baglås over strenge slankekure og udsigt til kun 1 slikaften om ugen ;-)

Denne diæt lyder som skabt til mig, vægttab er en sidegevinst ud over de helbredsmæssige fordele. What's not to like?

I dag er gået udmærket, har det sidste døgn udelukkende drukket vand, 1 kop te, 1 glas pepsi max og spist en meget lille portion pasta, kødsovs og grønne bønner til aften. Aftenen blev brugt i mit hobbyrum godt beskæftiget med mit barnevognstæppe i forsøget på at tænke på andet end mad.

Jeg skal være ærligt og sige at jeg er suuuulteeennn og jeg glæder mig ufattelig meget til at kunne løbe ned i køkkenet i morgen tidlig til morgenmad.
Jeg er ved godt mod og har læst at kroppen vænner sig til det og sulten derved bliver mindre eller slet ikke eksisterende. Glæder mig dertil...

Det er ikke meningen at det her skal fylde helt vildt her på bloggen, men da der kunne være andre interesserede, så vil jeg komme med en status på projektet i ny og næ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar