onsdag den 31. juli 2013

Jeg har skam gang i lidt af hvert...

... men har endnu ikke noget at vise frem.

Det ene projekt er en kjole til weekendens familiefest, men jeg vil ikke vise noget før den er helt færdig. Det er længe siden jeg har syet noget til mig selv, så vil lige være sikker på et ordentligt resultat før jeg vil være bekendt at vise noget frem...

Det andet jeg rumsterer med er en barselsgave til min dejlige veninde som venter ankomst af en lille pige inden læge, vi snakker få uger nu. Ihhhh hvor jeg glæder mig til at møde hende :-)
Jeg kan jo af gode grunde heller ikke vise den frem, da hun trofast følger bloggen.... men en lille ledetråd vil jeg da gerne give...


En hæklenål, lyserødt bomuldsgarn og..... et eller andet ;-)

Nå men, jeg har flere projekter i mit hoved og det ene skulle gerne lande på mine pinde i denne weekend hvor vi skal køre til den anden ende af landet.
Jeg har været på udsalg i den lokale biks og fik lidt med mig
Den lækre merino uld fra Lana Grossa skal blive til den fine Kjekkasgenser fra Pickles, tænker den kan erstatte den første jakke til efteråret og ellers være med ham igennem vinteren.
Det fine garn fra Rowan tænker jeg kan blive til en lille cardigan. Det er en blanding af lammeuld, mohair og en lille slat nylon.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar