torsdag den 30. august 2012

Nu skal det være...


... jeg vil til at strikke - sådan for alvor!

Jeg har købt politikkens strikke og hæklebog skrevet af Vvian Høxbro. Min moster lærte mig i sin tid at slå masker op og strikke ret, det kommer man også et stykke med -  hvis man altså bare vil strikke halstørklæder. Det vildeste jeg har lavet indtil nu, og som jeg er godt tilfreds med, er den klassiske børnevest
Ud over retmasker og opslag, er jeg selvlært ved hjælp af internettet, der heldigvis er fyldt med gode videoer og DIYs.
Jeg har dog virkelig manglet et godt opslagsværk, en god grundbog til at hjælpe mig på vej. Efter at have læst en masse godt om lige denne bog var valget jo ikke svært

 
 
Den er fyldt med gode tips og tricks, grundviden til både det basale og til de øvede, gode billeder og er i det hele taget meget inspirerende!
 
For at sætte gang i det hele har jeg også købt bogen "Sødt og blødt" af Lene Holme Samsøe og hæftet "Under et" af Sys Fredens.
 
Så skal der strikkes... med det tempo det nu kan blive med en lille mand i huset :-)
 


tirsdag den 28. august 2012

Kup kup kup!

For mig var det et stort kup, da jeg i går fandt en længe ønsket bog:

 
Jeg elsker den gamle by i århusog syntes julekalenderen er virkelig hyggelig. Jeg har gerne ville læse denne højt for mine børn til jul, men den var jo ikke til at opdrive!
Den er for længst udgået og alle brugte eksemplarer bliver revet væk når de kommer til salg, men denne lille sag gemte sig hos røde kors, og så til sølle 5 kr!
Jeg kommer sjældent i genbrugsforretninger, da jeg aldrig rigtig finder noget, men lige i går fik jeg lyst til at stikke vejen forbi, det er god karma!

Ud over Jul i Gammelby købte jeg 3 andre


Er også rigtig glad for udgaven af Pinocchio, det er den fulde fortælling om den lille dreng af træ og bogen er helt tilbage fra 1983. En dejlig hisorie som jeg vil glæde mig til at læse for Morgan


mandag den 27. august 2012

Nyd dem langsomt...

Det er helt sikkert vel ment at Toms på deres små skilpadder skriver "Nyd dem langsomt"
Men er det i virkeligheden en provokation? En udfordring for slikmunde som jeg?
Jeg må erkende at det er noget nær umuligt... jeg kunne sagtens hælde sådan en kasse indenbords på et par timer (måske endda hurtige men det er nu alligvel lidt pinligt).
Kassen landede i hytten fredag og de første 20 er væk og jeg har forsøgt at holde igen!


Jo, jeg prøver da at sænke processen lidt. Først spiser man hovedet, så spiser man halen, så suger man alt fyldet ud, spiser det tykke chokolade i bunden og så slutter man af med den tynde skal med resten af fyldet. Helt perfekt!



Hvordan spiser du din skilpadde?


lørdag den 25. august 2012

Weekend!

For første gang i... jeg ved snart ikke hvor længe? - har vi haft en lørdag hvor vi bare har hygget og siddet inde i regnen uden en af os har været ude og have hænderne i en af de utallige opgaver der er når man bor på et landsted. Vi sætter i stand og laver om hele tiden, så nogen gange er det rart bare at give lidt slip og nyde nuet.

Jeg har bla. fået bagt rugbrød, faktisk mit første! Det er Claus Meyer der har lagt opskrift til, man starter dag 1 med at sætte gær, vand og rugmel over til surdej, på dag 2 blander man alle kerner med vand og på dag 3 blandes de to dele og salt tilsættes, det hæver og så en tur i ovnen.
Mums altså!

 
 
Jeg har aldrig sat pris på hjemmebagt rugbrød (sorry mor) da den hårde skorpe ikke var noget jeg brød mig om. Om det skyldes jeg er blevet ældre eller det her brød bare har en bedre skorpe ved jeg ikke, men lækkert er det.
 
 
 


lørdag den 18. august 2012

Den Sorte Enke - opskrift

Hvis du lider af araknofobi, da jeg trøste dig med, at det er et brød der er tale om.

Jeg har kreeret et brød bagt på en øl som jeg syntes er helt fantastisk. Det er Den Sorte Enke, som bryggeriet Refsvindinge har brygget.

Om den står der skrevet:

Den Sorte Enke blev brygget for første gang i år 2006. Den er brygget på vand, hvede, havre, chokolademalt, pilsnermalt, humle og gær. Og er tilsat pomeransskaller og stjerneanis.

Du kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst mørk øl, f.eks. Mors Stout, men det har jeg dog ikke afprøvet så smagen kan jeg ikke garantere for

Den Sorte Enke (2 brød)

3 dl øl
25 g gær
1 spsk havsalt
1 dl mørk sirup
Ca. 650 g hvedemel

- Rør gæren ud i 1 dl øl
- Tilsæt resten af øllen og sirup. Rør godt
- Rør havsalt i og til sidst mel.
- Ælt dejen godt (jeg arbejder med en ret våd dej, der kan tilsættes mere mel hvis det ønskes) og lad hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur.
- Slå dejen sammen, del den i to og form to brød. Lad igen dejen hæve til dobbelt størrelse. Drys brødene med et tyndt lag mel og snit et mønster med en skarp kniv inden de bages ved 180 grader ca. 45 min.




Velbekomme :-)





fredag den 17. august 2012

En gave på gaven...

Fantastisk kryptisk overskrift, men den giver mening - bare rolig!
I tirsdags ringede min søde dejlige veninde Vivi og kunne fortælle at hun lige var i nærheden og havde en gave til Morgan, om hun måtte kommer forbi? Altid!

Jeg har haft lidt problemer med at få Morgan til at acceptere en sut (hvis man da kan kalde det for et problem) Projekt sut går fremad og han har nu ligget med den nogle gange.
Derfor mente Moster Vivi altså, at Morgan skulle have en sut og en af de helt lækre fra Natursutten. Med sutten fulge den sødeste lille kanin med rangle i hovedet (lyder faktisk ikke så rart)
Billederne viser ret tydelig hvor glad Morgan er for gaven: 


"Uhhh... hvad er det?"


"Hvad siger du - er det min?"


"Ihhh tak Moster Vivi, den er jeg glad for!"


"Nam nam nam...."


... og så kom vi til gaven på gaven. Sutten og kaninen var pakket ind i det sødeste gavepapir, et fag blev klippet ud og puttet i en ramme jeg havde liggende, det pynter nu så fint ved puslepladsen

tirsdag den 14. august 2012

Stjernepude vol. 2

Så har jeg fået syet lidt til Morgan - en kæmpe sækkestols stjerne
Den blev ikke helt som det billeder jeg havde i hovedet, men er nu godt tilfreds med den alligevel, og Morgan virker ganske tilfreds med at ligge der hvilket alligevel er det vigtigste ;-)
Den er meget inspireret af stjernepuden mange andre har lavet, dog er den originale med 5 takker og da jeg ville have skiftende farve måtte jeg altså opgradere den til 6 takker.



Fik også bekræftet at det trods alt kan bruges til lidt at lære geografi i folkeskolen, for hvordan er det nu lige med reglerne for en 6 takket stjerne? Jeg måtte finde min vinkelmåler frem, jow jow...



Den er syet i noget rigtig fint stof fra stof og stil og fyldt med at hav af sækkestols kugler.
Jeg havde en ide om at stolen skulle være færdig når manden kom hjem fra festival så jeg kunne lave en slags: "tadaaaaa, se hvad jeg har lavet!!!!"

Men det måtte jo gå galt med de f%&"# kugler...


Så stolen måtte vente til jeg havde 2 ekstra hænder ;-)

fredag den 10. august 2012

Ringslynge

Der er mange gode undskyldninger for at shoppe når man har børn, men denne er faktisk en gave til min kæreste.
Han har problemer med sin nakke og skuldre, hvilket gør at han ikke kan holde til at gå med Morgan i sine arme ret længe af gangen, hvilket er synd for dem begge.
Han er i behandling, som vi håber hjælper! Men indtil da har jeg købt denne ringslynge til at hjælp ham med at bære ham.
Man kan sige, at det måske ikke er det bedste med vægten på hans ene skulder, men det er mere det at have vægten i armene der er problemet for ham, han spænder op og det sætter sig.

En fra min mødregruppe har købt en magen til denne på trendsales til 150 kr incl porto, så jeg skyndte mig hjem til tasterne, fandt annoncen og fik den bestilt.
Det er en super fin pris på et godt produkt, slyngen er syet i 100% økologisk bomuld og koster normalt 498 kr.
Jeg købte min lige her


Slyngen er fra Babymoov. Et lækkert design med farver jeg er helt vild med! Der er syet en skulderpude i og det grønne bånd indeholder ligeså vattering for bedre komfort.
Der medfulge en taske og en sød lille hue der matcher.

Jeg er stadig glad for min strækvikle, men den er altså besværlig at tage på når man lige skal have den hurtigt på og ligeså er det svært at få barnet ind og ud uden at viklen ligger ud over det hele på gulvet bagefter (hvilket gør den træls at håndtere udenfor)

Den er allerede testet og godkendt af Morgan og jeg :-)


Psst.... Det skal lige siges, at dette billede er taget med selv-udløser på kammeraet - noget jeg da slap ganske godt fra! Smart altså!

Hvor er manden min spørger du? Han er på festival, den smukkeste af dem alle, hvilket jeg virkelig under ham!
Disse dage står den på kvalitetstid til Morgan og jeg.... og symaskinen er hevet op i stuen, bare vent og se......





onsdag den 8. august 2012

Hæklet sutteklud DIY

Flere har efterspurgt en opskrift på suttekluden, så her kommer den.
Jeg har aldrig skrevet en hækleopskrift før, så håber jeg har fået gjort den forståelig

Først hækles en bedstemor (eller oldemor om man vil) firkant. Her har jeg snydt lidt og linker i stedet til Farmorfabrikken som har en rigtig fin beskrivelse med billeder

Jeg syntes dog firkanten blev for løs efter den opskrift, så jeg nøjes med 2 fm i hjørnerne og 1 på siderne mellem grupperne på 3 stgm.
Lav en prøve og se hvad du syntes virker bedst.

Jeg har hæklet firkanten i almindelig bomuld på nål 3,5 og har lavet 20 omgange.

Nu til bamsen:

Her hækler jeg igen med alm.bomuld, men på nål 3 så maskerne bliver tættere.

OBS: Vejledning til Magisk Cirkel

Hoved:

Lav 6 fm. i en Magisk Cirkel
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver 2. m = 18 m
3. omg: 2 fm i hver 3. m = 24 m
4.omg: ingen udtagninger = 24 m
5. omg: 2 fm i hver 4. m = 30 m
6. omg: 2 fm i hver 5. m = 36 m
7. – 12. omg: ingen udtagninger = 36 m
13. omg: hækl hver 5. + 6. m sm = 30 m
14. omg: hækl 4. + 5. m sm = 24 m
15. omg: ingen indtagninger = 24 m
16. omg: hækl 3. + 4. m sm = 18 m

Fyld hovedet ud
17. omg: hækl 2. + 3. m sm = 12 m
18. omg: hækl 1. + 2. m sm = 6 m
Træk garnet gennem lykken på nålen - færdig

Arme:

Lav 5 fm. i en Magisk Cirkel
1. omg.  2 fm i hver m = 10 m
2.-27. omg. 1 fm i hver m= 10 m
28.  omg. hækl. 1.+2. m sm = 5 m
Træk tråden gennem alle 5 m., træk sammen og hæft.

Fyld pølsen under vejs, men efterlad et fladt stykke midt på

Ører ( 2 stk)

Lav 4 fm. i en Magisk Cirkel
1. omg: 2 fm i hver m = 8 m
2. omg: 2 fm i hver m = 16
3 omg: 1 fm i hver m = 16
Træk tråden igennem løkken.

Næse:
Lav 6 fm. i en Magisk Cirkel
1. omg: 2 fm i hver m = 12 m
2. omg: 2 fm i hver m = 24
3-5 omg: 1 fm i hver m = 24
Træk tråden igennem løkken

Broder et omvendt Y i sort garn.

Montering:

Sy ørerne på hovedet lidt højere oppe end midten.
Sy næsen på, put lidt fyld i inden der lukkes
Sy hovedet på midten af arm-pølsen
Sy armene med hovedet på firkanten
Sy øjne på hovedet

Sutteklud færdig :-)




mandag den 6. august 2012

Hæklet sutteklud

Så blev den færdig, min hæklede sutteklud til Morgan
De er jo blevet utrolig populære, og Morgan havde da også allerede kaninen fra Diinglisar som et kært vennepar har givet ham.
Meeeen, mor her ville også bidrage med et eksemplar.

Jeg kna ikke benægter, at jeg er strærkt inspireret herfra, men bamsen har jeg hæklet i fri hånd.



Morgan er allerede ret begejstret for at nusse med den:


Skriv endelig, hvis jeg skal lægge mønstret på bamsen ud :-)