tirsdag den 20. november 2012

Surdejs succes!

Endelig lykkedes det! Juhuuuuuuu...
Mit eventyr med surdej begynder her. Jeg troede det skulle starte med Claus Meyers opskrift på surdej, men den virkede ikke til trods for bobler og sur lugt og til sidst døde den. Det var faktisk nok til at jeg opgav surdejen... men det kunne da bare heller ikke passe?
Jeg faldt over en opskrift hos MajDuMilde og valgte at give den en chance - og godt jeg gjorde det, for prøv lige at se hvor smukt den arbejder:


Det er blevet en del af min faste aftenrutine, at surdejen lige skal have en lille omrøring og noget at spise. Rigtig hyggeligt projekt faktisk og jeg imponeres over de ressourcer naturen har...

Jeg har bagt mit første rugbrød udelukkende på surdej og ingen gær, og voila:


Det blev bare super lækkert! Det var en lille smule klæg og om det fandt jeg et godt tip - brug stegetermometer når du bager rugbrød. Når termometeret måler en kernetemperatur på 98 grader er brødet færdigt. Smart, specielt når man lige skal lære en ny opskrift at kende.
Opskriften var også fra MajDuMilde, jeg droppede dog gulerødderne grundet sene aftentimer og dovenskab, men det blev lækkert alligevel.
Jeg har i lang tid bagt et brød fra Claus Meyer som er med fordej, og det er faktisk noget mere syrligt end dette bagt på surdej. Jeg er ikke vild med at man som sådan kan smage fordej eller surdejen, men det er vel en smagssag.

Nu glæder jeg mig bare til at prøve min surdej af på et godt hvedebrød. Mmmmm...

1 kommentar:

  1. Hvor skønt, at du fik succes med dejen!
    Tak for link :).

    Jeg elsker også min surdej - det er sådan lidt magisk...
    Du kan godt glæde dig til at teste det på hvedebrødet. Mums!
    Når du ikke er så vild med at surdejen slår for meget igennem i smagen, kan keg anbefale at du lader det hæve 2x2 timer istedet for at lade det stå natten over. Så når det ikke at udvikle helt så meget syre.
    Kh maj

    SvarSlet