lørdag den 25. august 2012

Weekend!

For første gang i... jeg ved snart ikke hvor længe? - har vi haft en lørdag hvor vi bare har hygget og siddet inde i regnen uden en af os har været ude og have hænderne i en af de utallige opgaver der er når man bor på et landsted. Vi sætter i stand og laver om hele tiden, så nogen gange er det rart bare at give lidt slip og nyde nuet.

Jeg har bla. fået bagt rugbrød, faktisk mit første! Det er Claus Meyer der har lagt opskrift til, man starter dag 1 med at sætte gær, vand og rugmel over til surdej, på dag 2 blander man alle kerner med vand og på dag 3 blandes de to dele og salt tilsættes, det hæver og så en tur i ovnen.
Mums altså!

 
 
Jeg har aldrig sat pris på hjemmebagt rugbrød (sorry mor) da den hårde skorpe ikke var noget jeg brød mig om. Om det skyldes jeg er blevet ældre eller det her brød bare har en bedre skorpe ved jeg ikke, men lækkert er det.
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar