torsdag den 7. juni 2012

Suttekæder

Der er lidt længe mellem mine indlæg, men hverdagen står logisk nok primært i Morgans tegn.
Han tog nogle gode timer i barnevognen her til eftermiddag, så jeg fik taget mig sammen til at "knække koden" på de super fine suttesnore med Star Stitch.
De er bare super fine og slet ikke så komplicerede som de ser ud.
Igen har jeg ladet mig inspirere hos Farmorfabrikken som har lavet et indlæg om suttesnore



Jeg er ikke den store tilhænger af sut, men det er desværre vist ikke helt noget Morgan kan være foruden. Vi prøver at begrænse det hvad vi kan og så må vi se hvor meget det bliver til. Nogen børn har jo et større sutte behov end andre og jeg ønsker ikke at skabe et behov der ikke nødvemdigvis er der.
Indtil videre er det 1-2 gange om dagen det lige er det der kan give ro og natten klarer han fortsat uden, så det er dejligt og det ville være fantastisk hvis det kunne fortsætte sådan

Nu vil jeg putte Morgan en tur i slyngen og så skal vi ud en tur, skyerne har lettet lidt på sløret og en let solståle titter frem, den vil vi bestemt ikke gå glip af :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar