mandag den 20. februar 2012

Fastelavn...

... er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!!

Yep, så lørdag blev brugt på at smække nogle lækre fastelavnsboller sammen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret så vild med Claus Meyers kogebøger og sørme om ikke der var en opskrift på fastelavnsboller i hans nye kagebog.
Man tøver lidt når man ser mængden af smør i dejen, men de er altså fantastisk lækre og alle kalorier værd!


Fyldet består af hjemmelavet vaniljecreme, marcipan remonce og en lille stykke chokolade.


TIP: Fastelavnsboller skal spises lune lige fra ovnen. Frys dine boller hen ubagte, tag dem op aftenen før du skal bruge dem og lad dem tø i køleskabet. Sæt dem ud ved stuetemp. 20 min. før de skal bages.

TIP: Mange har problemer med at fyldet løber ud. Jeg kører en våd finger rundt i kanten af dejen, før jeg samler hjørnerne og siderne sammen. Det klister dejen godt sammen og fyldet bliver hvor det gør bedst gavn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar