mandag den 30. januar 2012

Det bedste brød bages i en gryde!

... og har længe været omtalt i blogland, men af frygt for at nogen er gået glip af det kommer opskriften her.
Man skal starte i god tid før man skal bruge det, da det skal hæve 14 timer i alt
Det er super simpelt og kan varieres uendeligt efter smag:


Ingredienser:

625 gram mel (brug gerne en blanding af hvedemel og groft mel)
5 dl vand
2 tsk salt (gerne havsalt)
Gær på størrelse med en ært

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og mel og rør det sammen indtil det er blandet godt.
That's it! Der skal ikke æltes, men bare et rent klæde over skålen og så skal dejen hæve 12 timer, gerne længere.

Når dejen er hævet færdigt, vendes den ud på et meldrysset bord. Fold dejen sammen 3-4 gange og læg den nu tilbage i skålen, hvor den skal hæve ydeligere 2 timer.

Tænd ovnen på 250 grader os sæt din gryde ind. Jeg har en blå støbejernsgryde fra IKEA der er super til formålet, en römertopf kan også anvendes hvis ikke man har en gryde der kan gå i ovnen. Vær opmærksom på at gryden ikke er for lille, da dejen stadig hæver en del under bagning.

Når ovnen og gryden er varm, vendes dejen over i gryden og der lægges låg på.
Brødet bages i 30 min med låg og derefter 15 min. uden låg.

Nu skal der bare ventes tålmodigt mens brødet køler af og så skal der nydes...







 

2 kommentarer:

  1. lol da jeg så billedet, troede jeg det var et billede jeg havde langt ud. Se helt ens ud men baggrunden er anderledes. Det er så let at lave og det smager fantatisk. :)

    SvarSlet
  2. lol da jeg så billedet, troede jeg det var et billede jeg havde langt ud. Se helt ens ud men baggrunden er anderledes. Det er så let at lave og det smager fantatisk. :)

    SvarSlet