lørdag den 23. juli 2011

Godt begyndt er halvt fuldendt...

... lyder det så fint. Jo jeg er skam kommet godt fra start i mit projekt Copenhagen Pillow projekt
Det er en tæppefirkant som er blevet ganske populær her i blogland, og det er forståeligt! Den er yndig og super nem at lave også for begyndere.

Jeg har lavet de første 16 indercirkler her i formiddags mens regnen væltede ned. Min lokale garn-pusher havde tilbud på det fineste bomuldsgarn til pind 2,5-3 der er merceriseret. Det har en let feminin glans og yndigt bliver det. Jeg arbejder med pind 3 og det fylder ikke meget, men det har jo også en charme. Det er planen de alle skal omgives af en simpel hvid bomuld



Det er endelig tørvejr og jeg vil på hesteryg, så mine cirkler må vente...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar