fredag den 22. juli 2011

De bedste boller...

.. syntes jeg i hvert fald selv er disse skønne boller bagt på olie og varieret i en uendelighed. Opskriften spørger du? Den får du lige her:

20 stk luftige lækre boller

50 g gær
1 dl. lunken vand
4 dl. mælk
1½ spsk. sukker
1 tsk. salt
1 dl. olie (smagsneutral)
1½ dl. kerner (solsikke, græskar eller hvad man lyster)
4 dl. grov mel (jeg har i dagens anledning anvendt grahamsmel)
ca. 720 g. hvedemel
Evt. 1 æg til pensling

- Opløs gær i det lunkne vand
- Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt (minus hvedemel)
- Hvedemel tilsættes lidt af gangen og dejen æltes godt (husk det er æltningen der giver et godt luftigt brød, så i med hænderne og ælt alt hvad du overhovedet orker)
- Dejen sættes til side og hæver i 30 min.
- Del dejen op i 20 små boller og sæt på plade. Bolleren hæver nu i 1 time, indtil de min. har dobbelt størrelse. Jo mere grov mel du tilsætter, jo sværre har dejen ved at hæve og de skal derfor stå længere
- Det er nu du skal pensle dine boller (ikke noget jeg bruger, men det er jo smag og behag)
- Bollerne bages ved 200 grader varmluft i ca. 15 min til de er gyldne og top lækre!

Mmm.... god fornøjelse :-)


4 kommentarer:

  1. Super lækre boller!!
    /Kristina :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du kunne bruge opskriften, de er nemlig rigtig gode :-)

      Slet
  2. Har lige bagt dem og tilføjede en lille smule kanel., de smager super godt!!!

    SvarSlet
  3. Har lige bagt dem og tilføjede en lille smule kanel., de smager super godt!!!

    SvarSlet